Behandlinger

Herunder kan du læse om følgende behandlinger:​

Rodbehandlinger

Plastfyldninger

Kroner og broer

Implantater

Proteser

Parodontose

Visdomstænder

Tandblegning

 

Rodbehandlinger

Inde i tanden er der et lille hulrum, hvor tandens nerve og blodforsyning findes. Hvis tanden får et stort cariesangreb (hul i tanden) eller udsættes for et traume, eksempelvis i form af et slag, kan nerven tage skade. I langt de fleste tilfælde optræder der tandpine, når tandens nerve er ved at dø. Processen som forløber kaldes i tandlægesprog for pulpitis, og det er en akut infektionstilstand. I andre tilfælde er det tandlægen der opdager at tandens nerve er død, det ses på et røntgenbillede af tanden, og af og til som en lille knop i slimhinden ud for tandens rod. En tand hvor nerven har taget varig skade har brug for en rodbehandling.

 

En rodbehandling foregår ved at tandlægen skyller tandens indre med en desinficerende væske og renser inde i tanden med nogle små file der har til formål at fjerne tandens nerve. Når tandens indre er rengjort og desinficeret laves selve rodfyldningen, som består af et gummimateriale kaldet Gutta Perga. Dette materiale kommer til at udfylde det hulrum i tanden hvor nerven før har ligget.

 

Den rodbehandlede tand forsynes ofte først med en plastfyldning, men har i langt de fleste tilfælde senere brug for en krone for at beskytte tanden så den ikke knækker.

 

En rodbehandling kræver ofte flere besøg hos tandlægen.
Af og til vil det ikke være muligt for tandlægen at få renset og desinficeret tandens indre tilstrækkeligt til at al infektion forsvinder. Det skyldes at nogle tænder har meget trange og snævre kanaler med små sidegrene, hvor det ikke er muligt at udrense. Hvis dette er tilfældet vil der ofte være tilbagevendende eller fortsatte symptomer fra tanden i form af en ”murren”. Det vil på røntgenbilleder vise sig om en ”mørk opklaring” omkring tandens rod. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt med en retrograd rodbehandling, også kaldet en rodspidsamputation. Det er et indgreb hvor tandlægen klapper tandkødet til side, ud for den pågældende tand, og fjerner betændelsen omkring rodspidsen samt en lille del af roden. Derefter lægges en lille fyldning på roden. Tandkødet lægges på plads igen og der syes nogle små sting som tandlægen fjerner efter en uges tid.

 

Plastfyldninger

Plastfyldninger er en meget udbredt behandling indenfor tandplejen. Plast har mange gode egenskaber, både æstetiske og funktionelle. Plasten “bindes fast til tanden” ved at tanden forbehandles med forskellige stoffer, inden plasten lægges i. Plasten er blød når den lægges i tanden og “størkner” ved hjælp af et specielt lys. Under afbindingen trækker plasten sig lidt sammen. Denne sammentrækning er medvirkende til at nogle oplever symptomer lige efter en ny plastfyldning er lagt. Symptomerne vil være kuldefølsomhed og ømhed ved hårdt bid. Ofte er symptomerne milde og går over af sig selv efter et par uger.

 

Plasten har sine begrænsninger i form af, at der skal holdes helt tørt mens fyldningen lægges i tanden. Hvis ikke det kan opnås må der findes alternative fyldningsmaterialer eller også må tanden forsynes med en krone.

 

En plastfyldning der er lagt under optimale forhold har ofte en lang levetid.

 

Kroner og broer

Hvis en tand er stærkt destrueret har den brug for en krone for at kunne fungere optimalt i munden.
En krone er i princippet en ”skal” der sidder uden om tanden. Kronen beskytter tanden så den ikke knækker idet den udøver en form for ”tøndebåndseffekt”. Når en tandlæge skal lave en krone kræver det, at der bores på tanden så den får en ”keglestub form”. Når tanden er tilpasset i den rigtige facon tages der et aftryk.

 

​Det er en tandtekniker der laver kronen ud fra tandlægens aftryk af tanden. Tandteknikeren sørger for at kronens funktion og udseende bliver lige så god som en helt naturlig og intakt tand. En krone kan laves i guld eller i et tandfarvet materiale bl.a. porcelæn.

 

​Hvis man har mistet en eller flere tænder kan den/de ofte erstattes af en bro. En bro kan ikke tages ud af munden, men fungere som ”dine egne tænder”. Når tandlægen laver en bro bores der på en eller flere af de tænder der på begge sider støder op til det område hvor der mangler en eller flere tænder. Tænderne på begge sider af den/de manglende tænder fungerer som bropiller og holder således broen fast.

 

​Tandlægen borer på tænderne så de får den førnævnte ”keglestub form” samtidig med at bropillerne skal være indbyrdes parallelle. Derefter tages aftryk som sendes til en tandtekniker. Et godt råd er at bruge en bestemt type tandtråd kaldet ”superfloss” til at holde sin bro ren med.

 

​Ved fremstilling af kroner og broer kræver det flere besøg hos tandlægen.

Implantater

Implantatbehandling er ofte den rigtige løsning hvis en patient eksempelvis kommer til skade og mister en fortand i et ellers intakt tandsæt, eller i tilfælde hvor patienten af den ene eller anden grund mangler en tand og de tilstødende tænder er intakte. En del tandløse patienter har også stor glæde af implantater til at fastholde en helprotese, specielt i underkæben.
Et implantat er en titaniumskrue med en speciel behandlet overflade der skrues op i kæbeknoglen. Det foregår ved at tandkødet klappes til side og knoglen blotlægges. Der bores et hul i knoglen som passer i diameter til den skrue der skal sættes op i knoglen. Implantatet isættes og derefter klappes tandkødet tilbage så det dækker skruen. Implantatet kræver en indhelingsperiode på 3-6 mdr. (det afhænger af implantatets placering og knogles tykkelse og vurderes individuelt). I indhelingsperioden er implantatet ikke synligt, men dækket af tandkød.

 

​Implantatet er ”vævsvenligt” og knoglen vokser helt tæt ind til implantatet som derved kommer til at sidde fast. Efter indhelingsperioden blotlægges det lille område af implantatet der før var dækket af slimhinde (tandkød) og der tages aftryk til en krone. En tekniker fremstiller kronen, og tandlægen sætter kronen fast på implantatet. Hvis der er tale om implantater der skal holde en protese fast, sættes små kugler på implantaterne så protesen kommer til at sidde fast ved hjælp af et specielt tryklåssystem. Implantater skal behandles som naturlige tænder og skal børstes hver dag. Der kan opstå tandkødsbetændelse og parodontose (periimplantitis) omkring implantater.

 

​Generelt er implantatbehandling en sikker behandling med stor succesrate. Det er dog risikabelt at isætte implantater hos patienter med ubehandlet parodontose og ved stort forbrug af cigaretter da der er risiko for at implantatet mistes.

Proteser

Hvis man mangler flere eller alle tænder har man ofte behov for en protese. En protese kan tages ud af munden og kræver omhyggelig rengøring. Der er i grove træk 2 typer proteser: delproteser og helproteser.

 

​En delprotese kan erstatte flere manglende tænder. En delprotese sidder fast i munden ved hjælp af nogle små metalbøjler omkring nogle af de tænder der er tilbage i munden. Tænderne på protesen samt det lyserøde der skal ligne tandkød er lavet af akryl. Ved fremstilling af delproteser kræver det at tandlægen sliber ganske let på de tænder der skal holde protesen fast, inden der tages aftryk.

 

​Helproteser er som navnet siger proteser der erstatter hele tandsættet. Helproteser er lavet i akryl. Når tænderne mistes svinder kæbeknoglen og det kan i visse tilfælde give problemer for protesebæreren. I overkæben sidder helprotesen som regel godt fast, man kan næsten sige at der er tale om en sugekop effekt. I mange tilfælde har patienter problemer med at styre underkæbeprotesen, da man ikke kan opnå den samme sugekop effekt som i overkæben. Det kan være en fordel at isætte implantater for at holde fast på protesen. Det fungerer som en form for tryklås system. Implantaterne forsynes med nogle små kugler der stikker op af tandkødet og inde i protesen vil der være et lille hulrum i metal hvor de små kugler passer ned i. Hvis behandlingen foretages i underkæben er det ofte tilstrækkeligt med 2 implantater – et i hver side til at holde fast på protesen.

 

​Det er vigtigt at huske på at proteser er et fremmedlegeme som kræver tilvænning. En protese skal efter isættelsen næsten altid slibes til, så den ikke irriterer. Det kræver flere besøg hos tandlægen.

 

​Et par gode råd til proteserengøring: Brug en protesetandbørste, den er udformet så den kan komme ind de fleste steder. Børst ikke din protese i tandpasta, det indeholder slibemiddel og kan på sigt skade protesen. Børst protesen i almindelig sæbe uden slibemiddel. Hvis der kommer tandsten på protesen kan den lægges i en fortyndet opløsning af husholdningseddike i et par timer, hvorefter tandstenen kan fjernes med børsten.

 

​Hvis protesen ikke er i munden om natten skal den lægges eks. på en serviet og bare have lov til at tørre ud, derved vil en del af de bakterier der sidder på protesen dø. Protesen skal altid rengøres inden den sættes i munden igen. Det anbefales at sove uden protesen i perioder, derved får mundens slimhinde luft og bliver ikke så nemt irriteret. Hvis der optræder rødme, ømhed eller hvidlige belægninger skal tandlægen kontaktes, da der kan være tale om en svampeinfektion som kræver behandling.

Parodontose

Parodontose er en sygdom der angriber tændernes støttevæv, altså den knogle og de fibre der holder tænderne fast. Ubehandlet parodontose vil føre til at tændernes støttevæv nedbrydes, tænderne bliver løse og kan senere mistes. Ved den regelmæssige undersøgelse kontrollerer tandlægen eller tandplejeren tandkødet.

 

​Tandkødslommer der er 0-3 mm dybe er sunde og tandkødslommer der er 4 mm og derover er usunde og der er tale om parodontose. Det vil som oftest bløde fra en dyb tandkødslomme da der er en inflammationsproces i gang. Bakterier i tandkødslommen nedbryder langsomt de fibre og den knogle der holder tanden fast. Ofte trækker tandkødet sig tilbage og patienten kan opleve følsomme tandhalse. Hvis man har parodontose er det vigtigt at mundhygiejnen er helt i top, og at der bruges tandstikkere og interdentalbørster for at massere tandkødet og holde mellemrummene mellem tænderne helt rene.

 

​Parodontosepatienter skal gå til tandlægen hver 3. mdr. for at få renset i de dybe tandkødslommer. Selv om mundhygiejnen er helt optimal er det ikke muligt at børste i en f.eks. 6 mm dyb tandkødslomme. Grunden til at tandlægen anbefaler parodontose patienter at komme til tandrensning hver 3. mdr. er, at talrige videnskabelige undersøgelser har vist at dette interval er det mest optimale for at holde parodontosen under kontrol. Parodontose kommer ofte i udbrud og der kan derfor være kortere og længere perioder med aktivitet. Det er meget vigtigt at der udføres regelmæssige parodontose behandling for at tænderne kan bevares længst muligt. Parodontose er en såkaldt multifaktoriel sygdom, det vil sige at der er flere årsager til at den bryder ud. Den kan være genetisk betinget men hænger ofte sammen med mundhygiejnen.

 

​Nogle sygdomme og forskellige former for medicin disponerer for parodontose. En anden meget vigtig årsag til parodontose er rygning. Rygning nedsætter blodgennemstrømningen til vævet. I blodbanen transporteres vigtige celler som er med til at beskytte mod infektioner. Hvis blodgennemstrømningen er lav vil der ikke være så mange af de ”gode celler” der kommer forbi og dermed kan parodontosen udvikle sig hurtigere end hos ikke rygere.

Visdomstænder

En del unge mennesker har problemer med visdomstænderne. Det skyldes at der ikke er plads til at de bryder helt frem, og de vil derfor sidde i munden halvt dækket af tandkødet. I sådanne tilfælde kan der komme betændelse omkring visdomstanden, tandkødet hæver og det gør ondt. Hvis det sker flere gange er det nødvendigt at fjerne visdomstanden. I overkæben tager det som regel ikke ret lang tid, da knoglen er meget tynd, og tanden kan forsigtigt skubbes ud. I underkæben er knoglen tykkere og det kræver ofte lidt mere arbejde at fjerne tanden. Hvis ikke tanden er helt fri af knoglen skal den opereres ud.

 

​Det foregår ved at der laves et lille snit i tandkødet, det skubbes til side og tanden blotlægges. Det kan være nødvendigt at fjerne en lille smule knogle omkring tanden for at få den fri. Når tanden opereres ud bliver der lagt et lille sting som skal fjernes efter en uge.
Et par gode råd efter operativ fjernelse af en visdomstand; i en uge skylles munden 2 gange dagligt med klorhexidin, der må ikke børstes tænder 1 time før eller en 1 time efter da tandpasta ødelægger klorhexidins egenskaber. Klorhexidin desinficerer munden, den fjerner ca. 80-90 % af de bakterier der findes i mundhulen. I de første dage efter indgrebet kan det være nødvendigt med smertestillende piller, det kan eksempelvis være 600 mg Ibumetin 3 gange dagligt. Hav lidt blød kost parat, gerne yoghurt til de første par dage.

 

​Efter en opration i munden er det normalt at der optræder lidt hævelse – en ispose kan hjælpe hvis den lægges på umiddelbart efter indgrebet. Lad såret være, pil ikke i det hverken med tungen eller med fingrene, det skal have ro, så heler det hurtigere.

Tandblegning

Tænder misfarves efterhånden af partikler i føden og den væske vi indtager. Det er vigtigt at du som patient kontakter din tandlæge hvis du ønsker tandblegning. Tandlægen giver individuel vejledning om hvordan blegningen foregår og om der er nogle omstændigheder der bevirker at blegning ikke bør foretages i det enkelte tilfælde.
Tandblegning tilbydes ikke patienter der ryger eller indtager the, kaffe eller rødvin i store mængder. Hvis du eksempelvis har kroner eller plastfyldninger vil disse ikke ændre farve ifm. blegning. Tænder der er misfarvede efter rodbehandling kan ikke lysnes ved hjælp af almindelig tandblegning men i nogle tilfælde ved hjælp af såkaldt intern blegning der foregår på klinikken.
Her på klinikken foregår tandblegning ved at der tages aftryk til individuelle blegeskinner som fremstilles hos en tandtekniker. Skinnerne udleveres til patienten sammen med blegegel og en grundig instruktion i hvordan produktet anvendes korrekt. Blegning med individuelle blegeskinner foregår hjemme hos dig selv.
En tandblegning er en proces hvor de misfarvede partikler på tandens overflade fjernes ved hjælp af de aktive indholdsstoffer bl.a. hydrogenperoxid og calciumperoxid. Hvis blegningen udføres efter vejledningen skader det ikke tænderne.

Mandag:

Tirsdag:

Onsdag:

Torsdag:

Fredag:​

08:00 – 14:30​

08:00 – 14:30​

10:00 – 17:00​

08:00 – 14:30​

08:00 – 14:00​

 

 

Tidsbestilling kan ske på tlf. 32 54 85 02 eller ved at sende en mail til os på følgende adresse:

receptionen@amagerbro-tandklinik.dk